Udkørsel og fældeudkørsel af tømmer og flis

‘Pas på din skov og få mere ud af den!’


Kontakt os

Udkørsel fra skoven udføres ofte som en del af en større opgave mellem skovning og flishugning. Med fældeudkørsel kombineres flere opgaver, og skovning og udkørsel udføres med samme maskine.

Med en udkørselsmaskIne kører vi det skovede træ ud af til en fast vej, hvor det kan afhentes, og stabler det i stakke. Flistræet kan også køres sammen i stakke. Dette er nødvendigt i skove, hvor der ikke er plads til at flishuggerne kan komme frem, eller hvor kunden ikke ønsker at det skovede træ skal ligge i skoven indtil flishugning. Her finder vi en placering i samråd med skovejeren, så træet kan være placeret et sted under tørring, hvor det ikke står i vejen for andet arbejde.

Udkørsel sker af både tømmer, der skal sælges til savværkerne, og træ, der skal flishugges og sælges til varmeværkerne efterfølgende.

Med vores fældeudkører, fælder vi flistræet og kører det sammen i stakke i en arbejdsgang, hvilket ofte kan spare en maskine på opgaven. 

Vores fælde-/udkørselsmaskine er monteret med 800 mm dæk, og kan monteres med 1.000 mm bærebånd. Herved sikrer vi at maskinen bedre kan komme rundt i skoven med et langt lavere marktryk, og derfor er mere skånsom for skovbunden. Dette giver ligeledes mulighed for at løse opgaver i meget bløde områder.

Udkørselsmaskine Ecolog 574E

Når vi kører træ ud fra skoven med udkørselsmaskine, anvender vi ofte en Ecolog 574E.

Maskinen har 800 mm brede dæk som standard, men kan monteres med 1.000 mm brede bånd, som reducerer trykket på skovbunden markant. Det gør at den i nogle opgaver er bedre rustet til at komme frem til det skovede træ end de store flishuggere, som ofte er næste skridt i processen.

Udkørselsmaskine
Udkørsel af træ fra skoven

Placering i stakke

I samråd med skovejeren finder vi en god placering, hvor stakkene med træ kan stå under tørring. Her kan vi nemt komme frem med forskellige maskiner, når træet skal afsættes som tømmer og flis til henholdvis savværker og varmeværker.

Vi køber gerne dit træ på roden, og står for skovning, udkørsel og videresalg af tømmer og flis.

 

Fældeudkørselsmaskine Ecolog 574E

Når vi fældeudkører flistræ, anvender vi vores Ecolog 574E med kapsavshoved på. 

Maskinen har en af markedets stærkeste kraner, som kan nå 10 meter, og med sit Sawo gribersav kan den fælde selv store og besværlige træer, og køre dem ud til vores Jenz flishugger. 

Maskinen har 800 mm brede dæk som standard, men kan monteres med 1.000 mm brede bånd, som reducerer trykket på skovbunden markant.

Ecolog 574E

Se videoklip af en udkørselsmaskine

Udkørsel af træ fra skoven

Opgave i Ikast med bl.a. udkørsel

Fældebunkelægning, udkørsel, flishugning og manuel skovning

Hvilke andre skovservices har din skov brug for?

Ofte er udkørsel en del af en større opgave ved en kunde, hvor der kombineres mange forskellige skovservices. Er der tale om en totalløsning, klarer vi alt fra skovning af træet, salg af tømmer og flis videre til savværker og varmeværker, samt grenknusning og rodfræsning inden nyplantning. Vil du vide mere om totalløsninger.

Når din skov eller læhegn har brug for at blive tyndet ud eller helt fjernes, kan vi sørge for dette med en fældebunkelægger eller processkover. Disse bliver eventuelt kombineret med en håndskover. I samarbejde med dig, planlægges metoden, og alt hvad der skal skoves. Læs mere om skovning, manuel skovning, fældebunkelægning, processkovning eller skovpleje.

Ofte er det nødvendigt for skovejeren at plante nye træer efter skovning. For at gøre skovbunden klar til at plante nye træer, anvendes grenknusning eller fræsning for at fjerne rødder og grene. Her kan du finde mere information omkring grenknusning og rodfræsning, og plantning

Vi kan blive din samarbejdspartner på skovservice

Vi kan hjælpe dig gennem hele processen med valg af de rigtige maskiner og metoder, så du får maksimalt udbytte af din skov. Både herlighedsværdi og økonomisk værdi påvirkes af valgene for skovpleje og ved plantning af de optimale nye træer.

Sammen finder vi en løsning, der passer til dine ønsker og din skovs behov. Vi udfører både totalløsninger og enkelte opgaver, som udkørsel. 

Vi har altid fokus på kvalitet, sikkerhed og konkurrencedygtige priser i alle vores services.

Læs mere om Rolf Willemoes Jensen og Bjørn Willemoes Jensen og firmaet Brdr Willemoes Skovservice

Ring på 2128 9113 eller send os en mail til skovservice@brdr-willemoes.dk

Følg med i vores hverdag på vores Facebook side eller se videoer på vores YouTube kanal.

Profil brdr Willemoes